Hjælpe- og servicehunde

Hvorfor skal en borger med sociale udfordringer eller funktionsnedsættelse ikke bare have en familiehund?
En servicehund er specielt udvalgt, mentaltestet og trænet til en bestemt person. Servicehunden er undersøgt, vurderet og røntgenfotograferet hos en dygtig dyrlæge.

Hvad kan en servicehund, som en familiehund ikke kan?
En servicehund er specialtrænet til at udføre særlige øvelser, som giver borgeren en tryghedsfølelse. Servicehunden kan medbringes i forskellige miljøer og fungerer som en støtte for sit menneske i nye og uvante situationer, samt bidrage til at skabe kontakt med andre mennesker. En servicehund er ikke et mirakel, men et gensidigt samarbejde mellem hund og bruger. Servicehunden kan ofte afhjælpe funktionsnedsættelser, hvor medicin ikke hjælper. Servicehunden skaber opmærksomhed, men fungerer samtidig som et filter til omverden. Servicehunden har været i træning og boet hos en professionel instruktør, inden den bliver certificeret og udplaceret som servicehund.

Hvor må man medbringe en servicehund?
En servicehund har jf. fødevareministeriet adgang steder, hvor almindelige familiehunde ikke må komme – supermarked, restaurant, hos lægen, på sygehuset og mange andre steder.

Hjælpehunde
Er man for ”god” til at få bevilliget en servicehund, er der muligheder for, at jeg træner en hjælpehund. Det kan i nogle tilfælde være en hund, som borgeren har i forvejen eller en hund jeg finder og træner til formålet.

Hjælpehunden har ikke adgang samme steder som servicehunden. Den skal ikke leve op til samme strenge krav som en servicehund, men skal selvfølgelig være mental og fysisk sund og rask. En hjælpehund er en lydighedstrænet familiehund, som er vild med at samarbejde med sit menneske og derved skabe glæde og overskud i hverdagen.

Luk menu
×
×

Kurv