HJÆLPE- OG SERVICEHUNDE

HVORFOR SKAL EN BORGER MED SOCIALE UDFORDRINGER ELLER
FUNKTIONSNEDSÆTTELSE IKKE BARE HAVE EN FAMILIEHUND?
En servicehund er specielt udvalgt, mentaltestet og trænet til en bestemt person. Servicehunden er undersøgt, vurderet og røntgenfotograferet hos en dygtig dyrlæge.

HVAD KAN EN SERVICEHUND, SOM EN FAMILIEHUND IKKE KAN?
En servicehund er specialtrænet til at udføre særlige øvelser, som giver borgeren en tryghedsfølelse. Servicehunden kan medbringes i forskellige miljøer og fungerer som en støtte for sit menneske i nye og uvante situationer, samt bidrage til at skabe kontakt med andre mennesker. En servicehund er ikke et mirakel, men et gensidigt samarbejde mellem hund og bruger. Servicehunden kan ofte afhjælpe funktionsnedsættelser, hvor medicin ikke hjælper. Servicehunden skaber opmærksomhed, men fungerer samtidig som et filter til omverden. Servicehunden har været i træning og boet hos en professionel instruktør, inden den bliver certificeret og udplaceret som servicehund.

HVOR MÅ MAN MEDBRINGE EN SERVICEHUND?
En servicehund har jf. fødevareministeriet adgang steder, hvor almindelige familiehunde ikke må komme – supermarked, restaurant, hos lægen, på sygehuset og mange andre steder.

HJÆLPEHUNDE
Er man for ”god” til at få bevilliget en servicehund, er der muligheder for, at jeg træner en hjælpehund. Det kan i nogle tilfælde være en hund, som borgeren har i forvejen eller en hund jeg finder og træner til formålet.

Hjælpehunden har ikke adgang samme steder som servicehunden. Den skal ikke leve op til samme strenge krav som en servicehund, men skal selvfølgelig være mental og fysisk sund og rask. En hjælpehund er en lydighedstrænet familiehund, som er vild med at samarbejde med sit menneske og derved skabe glæde og overskud i hverdagen.

DYREASSISTEREDE AKTIVITETER TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Dyreassisterede aktiviteter er tiltænkt børn og unge med særlige behov (dog ikke udadreagerende børn, af hensyn til hundene). Det er tænkt som 1–1 eller 1–2 projekt, hvor jeg stiller specialtrænede hunde og forhindringsbane til rådighed. Aktiviteten kan foregå i gymnastiksal, på lukket område eller på min adresse. Da hunden møder barnet som det er og villigt udfører øvelserne, giver det hurtigt barnet en følelse af succes og oplevelsen af selvværd opstår.

Ansvarsbevidsthed og evnen til problemløsning øges og samtidig bliver selvtilliden større. Motoriske, sproglige og intellektuelle færdigheder udvikles gennem aktiviteten. Jeg ser en god mulighed for, at barnets psykolog, fysioterapeut eller anden behandler deltager.

Kontakt mig i dag og hør nærmere!

HUNDETRÆNING, RÅDGIVNING OG ADFÆRDSBEHANDLING

Jeg tilbyder utraditionel hundetræning, da træningen vil foregå i f.eks. byen, skoven eller andre steder hvor man færdes med sin hund i hverdagen. Du får undervisning i, hvordan du lærer din hund alle de nødvendige kommandoer i har brug for, samt hvordan du aktiverer din hund i hverdagen. Alle hunderacer er velkomne.

Derudover tilbydes adfærdsbehandling og enkelttræning, hvor der er mulighed for at skræddersy hele træningsforløbet, så der bliver arbejdet med helt specifikke problematikker.

Jeg starter jævnligt hold. Giv mig et kald så vi kan finde det rigtige forløb til dig og din hund.

MIN BAGGRUND

Mine erfaringer har jeg samlet gennem de sidste 30 år som opdrætter, hundefører, hundeinstruktør og lærer. Jeg har de sidste 9 år arbejdet som lærer for børn og unge med særlige behov. Her har jeg haft mine hunde med i undervisningen. Jeg er aktiv instruktør i servicehundeforeningen, der specialtræner hunde til borgere med særlige behov og driver hundeskole. Derudover har jeg adskillige instruktøruddannelser og mange års praktisk erfaring med flere forskellige hunderacer bag mig.

Det er blevet tydeligt for mig, hvor stor indflydelse hundene har på børn og unge. Hunden møder barnet som det er, og anerkender det. Jeg oplever barnet får øget lyst til læring og præsterer mere. Jeg ser større ansvarsbevidsthed og evnen til problemløsning øges. Samtidig bliver selvtilliden større. Jeg ser hunden har positiv effekt på børn med særlige behov, da den kan indgå tæt relation til mennesker og er social af natur. Den er med til at både kommunikativ kompetence, personlig udvikling og kontakt evne bliver styrket. Der kan, i samarbejde med barnets lærer, lægges fagligt indhold i aktiviteten.

Jeg bruger specialtrænede og mentaltestede hunde, deltager løbende i relevante kurser og følger med i forskning på området.

BOOK ET FOREDRAG

 

Jeg tilbyder foredrag om hvalperådgivning – Få en god start med din hvalp, køb af hund, træning af familiehunden og dyreassisterede aktiviteter.

Luk menu
×
×

Kurv